Min akademiske sparringspartner

En fagforening og a-kasse er da kun for folk, der har et rigtig voksenjob?

Skrevet af: Line Toft Søresnen, stud.scient.soc. på Roskilde Universitet

21 år, lige flyttet hjemmefra og med under en uge på cv’et som universitetsstuderende havde jeg en klar fornemmelse af, at jeg ville være lidt lost i mit nye projekt som studerende.

Jeg havde dog svært ved at se, hvordan en fagforening og tillige en a-kasse skulle kunne hjælpe mig med at kickstarte min tid på universitetet, men min jyske sans for at gøre en god forretning fangede dog hurtigt tilbuddet om en billig forsikring ved medlemskab af fagforening.

Så det hele startede altså med en forsikring.

Sig mig, hvad kan du egentlig bruge din uddannelse til?

Tiden gik, og den gik godt, men efter at have danset mig lidt let og blåøjet gennem de første år, begyndte virkeligheden at rykke tættere på, hvor meget jeg end prøvede at fornægte dens utvivlsomme eksistens.

For mig var spørgsmålet: ”Men hvad kan du egentlig bruge din uddannelse til, hvad bliver du egentlig?” let nok i starten  at skyde hen med bemærkningen om, at det havde jeg jo længe til at finde ud af.

Der kom bare et tidspunkt, hvor det svar blev lidt for hult, og jeg måtte tage mit foretagende op til revision. For hvad kunne jeg egentlig andet end prale med at have kostet staten en ordentlig pose penge?

Ved et tilfælde endte jeg på et kompetencekursus hos min a-kasse, hvor formålet var at kunne sætte ord på sine akademiske kompetencer. Se, det var noget en frustreret studerende kunne bruge til noget. Her var faktisk nogen, der kendte min uddannelse, samtidig med at de vidste, hvad der skulle til, for at jeg kunne omsætte den til en fremtidig karriere.

Hvem kan hjælpe mig på vej?

Det blev ikke mit sidste kursus.  Jeg har sidenhen været en flittig gæst på både fyraftensmøder, redskabskurser og kurser i jobsøgning og cv.

I den ideelle verden skulle resten af denne artikel handle om, at jeg nu har fået fuldstændigt styr på mit studium og fremtidige karriere. Sådan forholder det sig nu ikke.

Det jeg har fået styr på er, hvem der kan hjælpe mig på vej. Når man som jeg har bokset lidt hovedkulds rundt i universitetsverdenen og lagt arm med forskellige faglige discipliner, så kan det være svært at finde sit fodfæste og svar på spørgsmålet om, hvad en titel som cand.scient.soc. egentlig kan bruges til.

Fagforeningen og a-kassen er for mig et sikkerhedsnet, men det er bestemt også min akademiske sparringspartner, der kan omsætte en lidt udefinerbar titel til en egentlig karrierevej.

Så når jeg stiller mig op foran de nye studerende på en af deres første dage som studerende, taler jeg af egen erfaring, når jeg siger: ”Nej, en fagforening og a-kasse er ikke kun for dem med et voksenjob”.

Måske husker de kun den billige forsikring, men jeg håber, at min anbefaling om, at fagforeningen og a-kassen ikke kun kan bruges til økonomiske fordele, vil dukke op en dag, når de ligesom jeg bliver tvunget til at tage stilling til, hvad de vil bruge deres uddannelse til.