Morten Albæk: Generelt kan man ikke planlægge et karriereforløb

Et studium er akkumulation af viden til resten af dit liv, mener Morten Albæk.

Når man tager en akademisk uddannelse, hvad enten det er i statskundskab, økonomi eller filosofi, så giver den én bevis på, at man er i stand til at forstå kompleks viden og omsætte den til et sprog, alle forstår.

Det er et voldsomt privilegium igennem fem til seks år af sit liv at stå op hver dag og få løn for alene at udvikle sig som menneske og intellektuel. Man er omgivet af mennesker, af lektorer og professorer, der får løn for, og for de flestes vedkommende har genuint lyst til, at formidle viden, der gør dig klogere.

Hvis du forvalter det privilegium ordentligt og passer dine forelæsninger, læser dit pensum og forbereder dig til eksamen, så er grundmoralen, at du akkumulerer viden, som du kan tære på resten af dit liv.

Nysgerrighed og flid giver dig automatisk en masse muligheder

Lige indtil jeg afleverede mit speciale, troede jeg, at jeg skulle være overkvali-ficeret arbejdsløs, inkompetent gymnasielærer eller i bedste fald tilkaldevikar på Testrup Højskole. Jeg havde ingen forventninger, drømme eller ambitioner, der er bare i nærheden af det professionelle liv, jeg har i dag.

“Jeg har ingen plan haft, blot en stor portion nysgerrighed og flid”

Jeg tror, at mennesker, der på et fundament af flid er nysgerrige og åbne over for deres omgivelser og i konstant dialog med omverden, helt automatisk får præsenteret en række muligheder. Hvis jeg nu havde været et dovent menneske med en etisk og moralsk problematisk karakter, så ville det undre mig dybt, at jeg var nået til hvor jeg er i dag.

Men jeg er ikke, når jeg efterrationaliserer, overrasket. For jovel har det været en tilfældighedsrejse, hvor fx min storebror bragte mit navn på lystavlen hos Danske Bank, og derfra er resten historie, men jeg har selv via min flid og nysgerrighed forvaltet de muligheder, der tilfældigt bød sig til.

Generelt mener jeg ikke, man kan planlægge et karriereforløb. Og slet ikke som studerende. Man skal i stedet på rejsen fra at være studerende til kandidat udvikle evnen til at svare på, hvad meningen med livet er for mig?
Og i det ligger også: Hvad er et meningsfuldt karriereliv? Er det at realisere mig betingelsesløst og begrave mig i arbejde, er det at have fritid til at rejse i, eller er det noget helt tredje?

Det er de eksistentielle spørgsmål, man bør kunne svare på. I 20’erne har man intet begreb om, hvordan man forvalter livet ordentligt, og så er en karriereplan nytteløs.

Det tager længere tid at komme ind på arbejdsmarkedet end at studere

Jeg var i praktik på Den Danske Ambassade i London, samtidig med at jeg tog et semester på universitetet derovre. Da jeg vendte hjem, stiftede jeg sammen med nogle studiekammerater et kulturselskab, der havde til opgave at gøre kunst, kultur og filosofi tilgængeligt for alle – at bygge bro mellem finkultur og folkekultur.

Det var en fundamental anden verden for sådan et æggehoved som undertegnede at tage filosofiske diskussioner ned på et praktisk niveau og gennem kultur- og filmfestivaler at gøre nogen af livets største og mest fundamentale begreber såsom fællesskab, demokrati og lighed konkrete og tilgængelige for alle, fra skolebarnet til renovations-medarbejderen. Det var lidt af en opgave at omsætte teori til praksis.

“Mit råd til en studerende, der er ny på arbejdsmarkedet, er: Lyt og vær flittig. Prøv at tie stille”

Tal kun på basis af, at du har forstået problemstillingen, branchen og konteksten, du er i. Jeg startede som cand. mag. i Danske Bank og anede intet om bankvæsen. Men jeg brugte tid på at være studerende igen – at lytte og forstå. Det tager faktisk længere tid at komme ind på arbejdsmarkedet, end det gør at studere, så brug tiden intensivt.

Hvem tager ikke godt imod et nysgerrigt menneske?

Jeg tror på, at min opdragelse og socialt privilegerede baggrund har haft stor betydning for, hvor jeg er i dag. Men jeg kom ikke anstigende til universitetet eller arbejdsmarkedet med stor overlegenhed.

Jeg var faktisk ret overbevidst om, at jeg ville ryge ud allerede det første år på studiet. Og i mit første job var jeg glad, hvis blot jeg kom over min prøvetid. Så kunne jeg sige til min mor: Jeg gjorde mit bedste. Men jeg tror, jeg klarede det meste, fordi jeg fremstod for mine omgivelser som et initiativrigt, flittigt og nysgerrigt menneske. Hvem tager ikke godt imod det?

Livet handler om at lære

Min største udfordring har helt klart været det forhold at have taget en uddannelse, som ikke har en formel berettigelse eller relevans i det arbejdsmiljø, jeg har ageret i.

Jeg har været omgivet af cand.merc.er og cand.oecon.er, og folk har kigget på min uddannelse og ikke vidst, hvad jeg havde at byde ind med. Men det ser jeg ikke som et problem, blot som en udfordring. Ligesom hele mit vokabularium, alle indforståethederne og referencerne var en bagage, jeg ikke kunne tage med over. Jeg måtte simpelthen lære et helt nyt sprog. Det var en fascinerende udfordring.

Folk har en tendens til at gå i panik, når de føler sig truet på deres begavelse. Men det er helt forkert; livet handler om at lære, så man skal bare tage imod.

Min ferielæsning er ikke krimier

Jeg har et adjungeret professorat i filosofi ved Aalborg Universitet, og det giver mig adgang til spændende mennesker i form af studerende, lektorer og professorer. Hvis ikke jeg havde det, ville jeg miste kontakten til det akademiske miljø, og meget af min viden ville blive glemt.

Jeg mener generelt, det er vigtigt at læse op på sit studium, efter man er færdig. Det undrer mig, når jeg i sommerferien ser alle sidde og læse krimier. Det er vigtig at oplade sine akademiske batterier og læse ting, der refererer tilbage til den akademiske faglighed. Fx har jeg selv læst Europas 1000 års historie, og den slår i blodighed, spænding og plot enhver roman af Sarah Blædel med længder – og det er med dyb respekt for Sarah, jeg siger det.

Skift job hvis meningsløsheden sniger sig ind

Der er to ting, jeg er glad for i dag. Den ene var, at jeg blev syv år på min første arbejdsplads, at jeg ikke hoppede rundt og påbegyndte en nomadetilværelse. Jeg lod mig ikke friste af mere vellønnede tilbud. Den kontinuitet har gjort mig ufattelig meget mere dygtig, end hvis jeg havde shoppet rundt. Den anden ting var, at jeg skiftede job, da jeg kunne mærke meningsløsheden snige sig ind, og jeg ikke længere kunne se perspektivet for mit liv.

Det handler om at gøre verden mere oplyst

Jeg har altid været arbejdsom og gjort meget for at dygtiggøre mig. Med hensyn til ærlighed har jeg da klippet en tå og skåret en hæl, jeg er ikke et overmenneske. Men jeg har prøvet at være så ærlig, som det har været mig muligt. Og så har jeg været drevet af idealer omkring oplysning af kvalitet. Selvom jeg ikke direkte vidste, hvad jeg ville beskæftige mig med, vidste jeg, at det skulle handle om at gøre verden mere oplyst – ikke kun i Danmark, men globalt.

“Jeg er ikke specielt unik, men jeg tror årsagen til, at jeg er hvor jeg er i dag, findes i tre forhold: flid, ærlighed og idealer”

Mit bedste råd

Tålmodig og tvivl. Under studiet prøver de fleste at stille sig selv spørgsmålet: Studerer jeg det rette, skal jeg skifte retning? Det samme sker, når man kommer ud på arbejdsmarkedet i sit første job, og tvivlen kommer: Er det det rette job for mig, er jeg det rigtige sted i organisationen, er det den rigtige position? Behersker man denne tvivl rigtigt og med tålmodighed, får man kontinuitet. Men man skal huske på, at det er sundt at tvivle. For man skal tvivle for at kunne tro.